Den verdensberømte banearkitekt Tom Fazio har skabt et mesterværk med Barton Creek Country Club.

Rating 3 

Masser af vand
De 18 huller er placeret i det legendariske bjerglandskab i Texas, måske et af de smukkeste terræner i verden. Fazio har især benyttet sig af stedets mange vandløb og indbygget et vidunderligt udbud af vandfald, søer og åløb. Det har resulteret i et bjergtagende landskab, der samtidig er en meget udfordrende bane.

De grå proffers legeplads
Barton Creeks Golf Course er hjemsted for Liberty Mutual Legends of Golf. Her samles hvert år de topprofessionelle +50år PGA-spillere til en af de mest berømte begivenheder på Champions Touren.

Golf på bjerget
De første seks huller byder på et rigt udbud af elevationer – med mere end 300 meter stigning gennem Santa Rosa-bjergene, hvorefter man igen ender nede i ørkenen. Teestederne er hugget ind i bjergstudsninger, fairways er nivelleret ind i det ujævne terræn og greens er snedigt gemt væk i naturens egne dale. Alt i alt en særdeles udfordrende golfoplevelse.

Præcision frem for styrke
Efter turen gennem bjergene ender banen i et smukt, men mere roligt landskab af bakker og dale med "water hazards", og nogle meget lange par 5 huller, der virkelig formår at udfordre spilleren. 6. hul er et 462 meter par 4-hul med en spektakulær udsigt over Coachella Valley. På grund af det 40 meter dybe fald fra tee til fairway vil nøjagtighed frem for længde være mere effektivt til at positionere angrebsslaget til green.

En rigtig luksusbane
Banen ruller sig ud ved Floyds Knobs i det sydlige Indiana i USA. Et blændende smukt område – og de 18 huller flankeres af både søer, vandløb og træer. Asfalterede stier forbinder alle teesteder. Banen byder på 4 teesteder til hvert hul, således at ethvert handicap udfordres. En luksusbane – for både øjet og golfhjertet.

En golfbane-legende
Her er virkelig en udfordring for den modige og søstærke golfspiller. Inspireret af myten om Devil’s Island har man formået at skabe en nervepirrende, men også meget berigende golfoplevelse, der er langt fra en runde på Smørum Golfklub.

Gå planken ud               
Fra det nådesløse 3. teested over Bentwood Beach – til det sværeste af dem alle: Det 14. hul på en uvirkelig, lille ø, der har kostet mange gode golfspillere en ellers anstændig runde. Devils 18 huller vil belønne den præcise og tålmodige golfspiller og tvinge resten af staklerne planken ud.

En præmiebane
Hapuna har flere gange vundet priser i Golf Digest for sit exceptionelle design. Banen udnytter i suveræn stil stedets naturlige terræn, der er formet af den udslukte vulkan Mauna Loa.  Det giver mulighed for at gå på 18 varierede og spændende huller – med en udsigt så smuk som få steder i verden, blandt andet over Kohalakysten og Stillehavet.

Holy Hole Three
Læg især mærke til hul tre, der er kendt for sine 545 meter på par 5. Måske et af verdens allerbedste huller.

Røde klipper af sandsten dominerer denne bane, designet af Johnny Miller. Det er som at spille golf i en gammel John Wayne western. Her er storslået og smukt i denne ørken, og golfbanen ligger i øvrigt tæt ved Zions National Park.

God underholdning
Hvis du ønsker en god gentlemanstur, en harmonisk og behagelig golfrunde, hvor alle er både underholdt, udfordrede og veltilpas, så vælg Hyatt Dorado Beach, der er udtænkt og designet af Robert Trent Jones, Sr.

Så mangler du bare chikaderne
På Hyatt Dorado Beach vil du være efterladt med øens smukke natur, citrustræerne, de stille søer og palmerne og hvordan det er i god balance med banens 18 huller.

Fyrretræer i Florida?     
Tag med til Innisbrook. Her venter der dig 63 huller af mesterskabsstandard i et vidunderligt landskab med bakker og fyrretræer. Så smukt og nærmest Skandinavisk at man glemmer at Innisbrook ligger på Floridas vestkyst.

Copperhead i verdensklasse
Af de 3 baner du finder på Innisbrook er Copper Head den absolut bedste. Især for de mere trænede spillere vil Copper Head være en stor oplevelse og en udfordring – ligesom den er det for verdens bedste spillere, når de har gået på banen. Golf Digest kalder den en af de bedste i USA, og GolfWeek har kåret denne som Floridas bedste bane 6 år i træk. Her har blandt andet været afviklet J.C. Penney Classic.

Gå på lava
Fra en halvø af sort lava til de hvide sandkorn i Oneola Bay. Banen er designet af Arnold Palmer og plejet til det perfekte. Den tropiske bane på 6182 meter fremstår nu så smuk, at den næsten er uden sammenligning.

90 meters spring over havet
Banen karakteriseres af bjerge og bakker og rummer i alt 68 bunkers og 8 water hazards. Det 5. hul er et af de mest dramatiske huller i hele verden. Dit tee-slag skal ud over 90 meter af rå og glubsk Stillehav for at lande på green. Pas på vinden. Mange har haft problemer og er endt i de bunkers, der flankerer det bagerste af greenen.

Udsigt over Stillehavet          
Banen er designet af Ben Crenshaw og Bill Coore og byder på kløfter, rig vegetation og panoramaudsigter over Stillehavet. De ekspansive fairways, de mange forskellige højdeniveauer, det naturlige terræn og de store putting overflader gør dette til en utrolig og fascinerende ø-bane.

PGA Tourens længste hul
God fantasi og alle golfkøller i brug vil være en fordel. Her er brug for store armbevægelser: Plantation Course strækker sig over store områder med 95 bunkers, men ingen water hazards. Det 18. hul, der egentlig var udgangspunktet for resten af banens opførelse, er et ekstremt langt par 5 hul, hvor der skal slås ned ad bakke. Med sine 606 meter er dette det længste hul på PGA Touren.

Find driveren frem
Village course ligger 244 meter over havet i bakket terræn og har i alt 61 bunkers og 4 water hazards. Så der skal både slås langt, men også præcist. Derfor er denne 6064 meter lange par 71 bane en herlig udfordring for øvede spillere, men kan også en fornøjelse for begyndere.

God vind over øen
Lad ikke de store vidder narre dig. Et "dog-leg" venstre 6. hul opfordrer til et kort tee-slag, men pas på vinden fra venstre mod højre.

Palmer over det hele
Familien Palmer har mere end noget andet præget denne stolte klub, der regnes for en af landets fineste.  Banen ligner en klassisk græsbane, men når du først teer ud, er der udfordring på udfordring gemt bag de smukke bakker.

Par fem på hul 15
Der er mange kryptiske huller. For eksempel hul 15, der er banens længste og kræver at banen læses rigtigt. De dybe bunkere og de skrånende bakker kan trække tænder ud på den mest trænede golfer.

Spring på monsteret
Ved US Open i 1951 fik banen sit øgenavn Monsteret. Kun to spillere det år havde runder under par. Ben Hogan vandt US Open og udtrykte sin glæde ved at vundet på en af verdens sværeste baner. Han havde, så at sige, bragt monsteret i knæ. 18. hul betragtes af mange som den sværeste afslutning på en golfbane.

En gammel bane med mange renovationer
Siden banen blev opført i starten af 1920'erne er den blevet ombygget op til flere gange af legendariske Robert Trent Jones. I 1950, 1972 og 1984.

Legenden lever på Pebble Beach
Det første spadestik til denne spektakulære bane blev taget allerede i 1913. Siden da har Pebble Beach udviklet sig til intet mindre end en legendarisk golfbane. US Open har været afholdt her 4 gange, sidst i år 2000, hvor turneringen havde 100 års jubilæum.

Fra golfens pubertet
Oprindeligt opført i 1919 – men siden udbygget og forbedret med mange træer og aflange, smalle fairways. Klubben var vært for turneringen Phoenix Open i 50 år, frem til 1986, og banen blev kåret som 20. bedste bane i Arizona i midten af 1990'erne.

Inde i skoven...                                      
Med sine syv mesterskabsbaner gemt væk i en skov i North Carolina er Pinehurst et sandt paradis for golfentusiaster. Den mest berømte af banerne er den såkaldte Pinehurst Number Two. Den er designet af Donald Ross og er generelt anerkendt som værende et af hans bedste værker.

En mesterskabsbane
Pinehurst Number Two strækker sig over imponerende 6426 meter. Slingrende terræn, fairways omgivet af træer og formfuldendte greens er ingredienserne i en nærmest eprfekt golfoplevelse. Og gennem årene har Pinehurst Number Two også lagt græs til både amatør- og PGA mesterskaber og Ryder Cup.

Den spanske vind
Valderrama er placeret mellem Sierra Blanca-bjergene og Middelhavet, og fra nogle af de højtbeliggende steder på banen, kan man ane Gibraltar og Nordafrika. Det betyder, at banen har to fremherskende vinde; poniente fra land og levante fra Middelhavet. Det er værd at lægge mærke til, når du spiller – selv i Simgolf.

Vilde blomster   
Denne pragtfulde golfbane er hjemsted for Volvo Masters og har været vært for Ryder Cup i 1997. Kvaliteten er i top, og hullerne ligger næsten kunstnerisk spredt ud over den veltrimmede bane med knottede egetræer og vilde blomster i selskab med gamle oliventræer.

En svær bane
Prairie Dunes kunne nærmest ikke ligge længere væk fra havet, men bliver dog alligevel beskrevet som en Seaside bane på grund af dens bølgende sandklitter, som er meget karakteristiske for de skotske golfbaner. Den er af professionelle vurderet som en af de sværeste baner i Amerika. Det er en bane for den eftertænksomme golfspiller, hvor gode slag belønnes, og dårlige straffes ekstra hårdt.

Bedste golfhuller i landet
Prairie Dunes golfbanen blev opført i 1937, da depressionen var på sit højeste. Den er flot integreret ind i det oprindelige terræn og rummer drilske og velbeskyttede greens og forræderiske roughs. Prairie Dunes rangerer som en af de 20 bedste baner i USA, og specielt 8. og 10. hul, bliver i de fleste golfmagasiner nævnt som nogle af de bedste golfhuller i landet.

På hitlisten
Den rangerer som en af staternes allerbedste baner. Og når man går til første tee-sted på denne par 70-bane, forstår man straks hvorfor. Her er tårnhøje skove, sø og marsk, gamle ruiner og i baggrunden en bomuldsplantage. Velkommen til The Cloister.

Stejle klipper
Meget få amerikanske baner kan prale af så smukke omgivelser. Flankeret af Torrey fyrretræer - deraf klubbens navn - strækker fairways sig lige til kanten af stejle klipper med næsten 10 meter til havet nedenunder.

Far og søn står bag
Banen er designet af William P. Bell og færdiggjort af hans søn William F. Bell. Den er for nyligt blevet ombygget og er – som sagt – nu klar til at være vært for US Open i 2008. På Torrey Pines findes der både spidsfindige knæk på greens, samt en skøn udsigt over Stillehavet fra nogle fairways.

Stilfulde 18
Den nye bane blev opført for at imødekomme det stigende behov for mere plads på St. Andrews faciliteter. The Royal and Ancient Golf Club, der betalte for opførelsen, engagerede Tom Morris og David Honeyman til jobbet i slutningen af 1800-tallet, og resultatet blev en klassisk golfbane, der udnytter områdets muligheder til fulde. Der er fælles fairways og en dobbelt green til 3. og 15. hul. Slutteligt ligger 18. hul traditionen tro tæt ved teeoff.

En pilgrimsbane
Man kalder Old Course en sand pilgrimsbane. Golfspillere fra hele verden kommer her for at spille hvor det hele startede. Da Columbus satte sejl mod den nye verden, var Old Course allerede velkendt, og denne bane har dermed sat standard for golfbaner i resten af verden.

Værd at vide:
Alle der krydser Swilcans Bridge på 18. hul, skal vinke som Arnold Palmer gjorde det ved hans afsked i British Open.

Til det hurtige spil